Kindben og læber – på den maskuline måde, tak!

, af Kristoffer Ruvang

Jeg havde for nyligt fornøjelsen af at behandle min gode ven Morten, som er make-up artist og frisør. Han har i mange år arbejdet med en lang række danske tv – og musikstjerner, så han ved en ting eller to om at se godt ud.

Morten ville have lagt Restylane i kindben og i læberne, og havde naturligvis ingen intentioner om at komme ud fra klinikken med et ”behandlet” udseende.

Når jeg arbejder på mænds læber, syntes jeg det er vigtigt, at resultatet ikke bliver alt for store og pompøse læber. I stedet for at fylde læberne op, fremhæver jeg dem for at opnå et flot, men naturligt resultat. Selvfølgelig hvis det er det, kunden ønsker.

2050-laebebehandling-restylane-2015-11-22-vz4[1]

Jeg giver her Morten en læbebehandling med ikke-permanent filler. På en mand er det vigtigt at undgå, at læberne bliver for store og pompøse.

Her er hvad Morten havde at sige om sin behandling:

”Jeg synes det er fedt at behandlingerne bliver tilpasset mændene. Mine i forvejen meget små læber er blevet fremhævet på en meget naturlig måde, og jeg synes ikke, at det ser feminint eller ”fimset” ud på nogen måde.”

Det kræver træning og erfaring at forme kindben.

Når jeg laver kindben, starter jeg med at studere hudens struktur og ansigtets form for at vurdere hvordan kindbenene skal formes, så det fremhæver det bedste hos den enkelte.

For at opnå en fastere kind og en mere maskulin og ”kantet” ansigtsform, løftede jeg Mortens kindben ved hjælp af en kraftig, ikke-permanent Restylane filler.

Her lagde Morten og jeg vægt på at lave høje, veldefinerede, maskuline kindben, i modsætning til for eksempel æblekinder, som oftest giver et mere feminint udtryk.

Behandlingen af kindben er god til at definere ansigtskonturer og opnå synlige, men naturligt udseende resultater.

Så tænker du nok, ”hvor længe holder dette?” Mit svar på det er, at effekten af kindbensbehandlingen normalt holder lidt over et år. Derefter kan man med fordel gentage behandlingen med en mindre mængde af produktet efter ca. 3/4 år.

2052-foer-efter-laebebehandling-kindben-2015-11-22-vz4[2]

Før/efter behandling af Mortens læber og kindben

Som I kan se på før/efter billede af Morten, må jeg selv sige: det ser skide godt ud!

Han er en pæn fyr i forvejen, og vi har bevaret hans maskuline ansigt, understreget hans læber på en diskret måde og hans ansigt er blevet lidt mere defineret.

Er I ikke enige? Er der lidt ”Beckham” over ham? :-)

Jeg syntes det er så fedt at lave denne type behandlinger.

Der skal ikke enormt meget til, eller store invasive behandlinger, og man kan se resultatet med det samme. Det er til stor glæde både for mig som behandler og for Morten som kunde.

Efter denne behandling endte det med et ”High five” for godt resultat.

 

 

Skriv en kommentar