Professionel tatoveringsfjernelse med høj kvalitet i effekt, patientsikkerhed og – tilfredshed

, af Erik Obitz

Som hudlæge har jeg gennem flere år interesseret mig for lasertatoveringsfjernelse – og undret mig over den tilsyneladende store spredning i kvaliteten af de behandlinger der tilbydes i Danmark.

For mig var det indlysende, at såfremt jeg skulle gå aktivt ind i disse behandlinger og tilbyde dem i min klinik, DermoCosmetic, så krævede det en professionel tilgang. En tilgang der kunne garantere et betydeligt løft i både behandlingseffektivitet, patientsikkerhed og -tilfredshed.

Den nyeste generation af Pico lasere til tatoveringsfjernelse

Det er min opfattelse, at vi nu med anden generations pico sekund lasere på markedet er kommet frem til et udviklingsstadie hvor dette kan opfyldes. Men ikke alle lasere og klinikker er ens. Hidtil har Golden Standard behandlinger som bekendt været Q-switchede lasere i nanosekund domænet – hvoraf de bedste har kunnet fjerne visse farver gennem et højt antal gentagne behandlinger.

Begrænsninger i Q-switchede lasere til tatoveringsfjernelse

Fjernelse af mangefarvet tatovering på ryg, 4 trin

Mangefarvet tatovering på ryg fjernes i 4 trin med den nye Discovery Pico laser

Q-switchede laser er primært en fototermisk proces med lateral varmespredning samt kendt potentiale for forbrændinger som følge af overbehandling. Nanosekund lasere kan ikke fragmentere alle pigmenter til et punkt hvor man kan opnå hurtig og effektiv fjernelse ved hjælp af immunforsvaret.

Endeligt har mange Q-switchede lasere for ringe effekt til at arbejde med tilstrækkeligt store spot størrelser, som sikrer penetration af laserlyset helt dybt ned i dermis til starten af tatoveringen, hvorfor en spøgelsesskygge af den oprindelige tatovering ofte står tilbage.

Ligeledes har især billige lasere ikke haft tilstrækkelig god og ensartet kvalitet, hvilket har medført punktate blødninger og efterfølgende arvæv.

Ved introduktionen af pico sekund lasere har alt dette ændret sig markant.

Risikoen for forbrænding er stærkt reduceret ved Pico lasere

Behandling med pico sekund pulser er en ren fotoakustisk proces med meget ringe lateral varmespredning. Risikoen for utilsigtede forbrændinger med ´kold tatoveringsfjernelse´ har vist sig at være langt mindre. Læs mere om hvordan tatoveringsfjernelse foregår med den nye Discovery Pico laser.

Pico lasere fjerner pigment i huden mere effektivt via immunforsvaret

Med denne nye teknologi med meget korte pico sekund pulser dannes meget små pigmentfragmenter, svarende til støvpartikler i huden. Disse små fragmenter fjernes langt mere effektivt og på kortere tid af immunforsvaret.

Discovery PICO laseren fjerner tatoveringer langt hurtigere og mere effektivt end andre Pico lasere

Discovery Pico Laser

Den nye Discovery Pico laser, som vi i dag bruger i klinikken i København, er mere effektiv og samtidig mere skånsom ved fjernelse af tatoveringer, sammenlignet med ældre laserudstyr

Det sidste afgørende parametrene for skånsom og effektiv tatoveringsfjernelse er den energi man har til rådighed. I alle laserbehandlinger er der en direkte sammenhæng mellem laserspottens størrelse og den evne til at behandle effektivt i dybden.

En pico sekund laser med højt output er både hurtigere (dækker en stor overflade) og mere effektiv end en laser med lavt output. Quanta System Discovery PICO laseren som DermoCosmetic har investeret i er en anden generations pico sekund laser og har dobbelt så højt output (800 mJ) som andre typiske medicinske pico sekund lasere.

Effektiv fuldspektrum behandling af tatoveringsfarver

Som nævnt ovenfor er der en klar sammenhæng mellem farven på tatoveringen og den laser farve (bølgelængde) man må anvende til effektiv fjernelse.

For at dække flest mulige farver har vi i DermoCosmetic investeret i hele 3 forskellige aktive lasertyper. Alle som aktive pico- eller nanosekund lasere – i modsætning til andre klinikker, som hævder at have 4 laser farver, men undlader at fortælle at for to af farverne drejer det sig om passive farvefiltre som reducerer energien med 60-70 % og gør dem praktisk talt ubrugelige til tatoveringsfjernelse.

Hos DermoCosmetic anvender vi en kraftig grøn (532 nm), en kraftig rød (694 nm) og en infrarød (1064 nm) til effektiv fuldspektrum behandling.

DermoCosmetic fjerner både genstridige tatoveringspigmenter og ar efter tatovering og efter tatoveringsfjernelse

Endelig tilbyder vi at fjerne både ar (fra enten tatoveringen eller tidligere utilstrækkelige laserbehandlinger) og genstridige tatoveringspigmenter med enten ablativ eller non-ablativ fraktioneret laser.

Bag dette smarte navn gemmer der sig en teknik, der kun må udføres på (hud)læge klinikker, hvor man gradvist fjerner mikroskopiske søjler af hud sammen med enten arvæv og/eller blæk, hvorefter hudens reparationsmekanismer danner ny frisk hud og derved langsomt fjerner både ar og tatovering.

Derfor kan vi effektivt og skånsomt fjerne flere typer af tatoveringer end nogen anden klinik i Danmark. Hos os er du sikret et bredt behandlingstilbud med den seneste og mest effektive teknologi i hænderne på behandlere med professionel sundhedsfaglig baggrund.

 

 

Skriv en kommentar