Hvordan du kan vurdere kvaliteten af laserudstyr til tatoveringsfjernelse

, af Wenche Obitz

Hos DermoCosmetic lægger vi stor vægt på professionel tatoveringsfjernelse med høj kvalitet i effekt, sikkerhed og tilfredshed i vores hudlægeklinik.

For nylig bragte DR Kontant en udsendelse om tatoveringsfjernelse og om kunder, der har betalt for et behandlingsforløb hos Undo-It i København, men står tilbage uden hjælp, efter klinikken er gået konkurs.

I dette blogindlæg får du en detaljeret rådgivning om tatoveringsfjernelse, før du går i gang med at få fjernet en tatovering, eller som du allerede er i gang med at få fjernet, men hvor du er i tvivl om kvaliteten, laserudstyret og sikkerheden i din behandling.

Hos DermoCosmetic, kosmetisk hudlægeklinik, har vi fået rigtig mange henvendelser fra tidligere Undo-It kunder, som vi er gået i gang med at hjælpe videre med deres behandlinger. Vi har mange års erfaring i alle former for laserbehandlinger og hjælper også kunder, der står tilbage med skæmmende ar efter de har forsøgt at få fjernet deres tatoveringer uden held andre steder.

I DR Kontant 23. februar 2017 opfordrede hudlæge Jørgen Seerup fra Bispebjerg Hospital, Tatoveringsklinikken, til at se sig godt for, når man ønsker at få fjernet en tatovering. Det handler både om at tjekke laserudstyret, klinikkens faglige dygtighed og etik. Det kan vi kun være enige i, men det giver ikke så meget at gå efter, for hvordan skal man som kunde vurdere kvaliteten af en kliniks laserudstyr?

Vores egen hudlæge Dr. Med. Erik René Obitz, har gennem flere år interesseret sig for tatoveringsfjernelse med laser – og undret sig over den tilsyneladende store spredning i kvaliteten af de behandlinger der tilbydes i Danmark.

Da Erik gik aktivt ind i disse behandlinger og begyndte at tilbyde dem i DermoCosmetic, så krævede det en professionel tilgang. En tilgang der kunne garantere et betydeligt løft i både behandlingseffektivitet, patientsikkerhed og -tilfredshed. Læs hele Eriks blogindlæg her, læs videre nedenfor, og få et grundigt indblik i, hvad der er op og ned i tatoveringsfjernelse.

Hvordan gennemskuer jeg kvalitet af laserudstyret til tatoveringsfjernelse?

Tabel med sammenligning af lasere til tatoveringsfjernelse

De forskellige typer lasere på markedet til tatoveringsfjernelse med sammenligning af deres egenskaber. DermoCosmetic bruger den nyeste Discovery Pico laser, som er både meget effektiv og skånsom.

Markedet for tatoveringsfjernelse og lasere er en jungle at gennemskue, hvor de fleste klinikker påstår, at netop de har de bedste og nyeste lasere.

De fleste lasere på markedet til tatoveringsfjernelse er gammeldags nano Q-Switch lasere eller endnu ældre og dårligt fungerende lasere. Tabellen her giver et overblik over egenskaberne i de forskellige typer lasere, fra discount lasere til den nyeste Discovery Pico laser.

DermoCosmetic bruger den nyeste Discovery Pico laser, som er både meget effektiv og skånsom. I kombination med en Q-Switch Ruby 694 nm laser, fjerner vi også multi-farve tatoveringer.

Multi-farve fjernelse

Alle tatoveringer med farver kræver specifikke lasere til behandling. Kun farven sort absorberes af alle laser typer. Derfor er det afgørende at behandle farvede tatoveringer med flere forskellige aktive lasere, der passer til farverne i tatoveringen.

Mange klinikker anvender såkaldte polymer farvefiltre, der “veksler” laserenergien til en anden farve og påstår dermed, at de anvender 2, 3 eller 4 forskellige lasere.

Fjernelse af mangefarvet tatovering på ryg, før/efter

Før og efter behandling med vores nye laserudstyr. Behandlingen er effektiv og risici og sideeffekter er minimeret.

Problemet med disse passive lasere er, at der næsten ingen energi er tilbage efter forvandlingen og behandlingseffekten er yderst ringe.

DermoCosmetic anvender 3 farver aktive pico- og nanosekund lasere med 1064, 532 og 694 nanometer, til effektiv og sikker fuldspektrum behandling.

Kan alle tatoveringer fjernes?

Høj kvalitet i laserudstyr og behandlerens erfaringer er af afgørende betydning for at du får et godt resultat af dine behandlinger.

Sandheden er dog også, at det ikke i alle tilfælde er den enkelte klinik og dens udstyr, der afgør om din tatovering kan fjernes. Af stor betydning er der biologi og kemien (i blækket). Oftest ved du ikke engang selv, hvilket blæk, du er blevet behandlet med og hvor dybt pigmentet er lagt.

Hos Dermocosmetic fortæller vi hellere hele sandheden om tatoveringsfjernelse end at opstille urealistiske forventninger til behandlingsresultatet. Der er ingen klinik eller behandler, der kan sige helt præcis, hvor mange behandlinger der skal til, for at din tatovering forsvinder.

Der er flere klinikker, der har valgt at lave ”behandlingsgarantier”, hvor de lover gratis behandlinger x antal gange / til evig tid, hvis tatoveringen ikke er fjernet indenfor en begrænset periode.

Fjernelse af tatoveringer kan være en langvarig affære. Men hos DermoCosmetic mener vi ikke, det er i din interesse, at blive behandlet utallige gange – selv om de sidste, mange gange er gratis. Vi har eksempler på kunder fra andre klinikker, der kommer til os efter de har været udsat for mere end 20 og ofte 30 behandlinger og hvor tatoveringen stadig ikke er væk. Enten skal man stoppe behandlingsforløbet eller hurtigt finde en klinik med høj kvalitet i laserudstyr.

Ubehag ved fjernelse af tatovering med laser

Uanset hvilken type laser der anvendes til at fjerne tatoveringer kan det mærkes! Og mange giver udtryk for, at det gør mere ondt at få fjernet en tatovering end at få den lavet. Det er ikke behageligt at få fjernet tatoveringer og slet ikke at skulle udsættes for det i årevis – heller ikke engang hvis det er gratis!

Nanosekund lasere anvender en kombination af varme og mekanisk tryk som behandling. Moderne picosekund lasere anvender ren mekanisk trykbølge i behandlingen og varmespredningen i huden er derfor betydeligt mindre. Det betyder at behandling med pico lasere oftest er mindre smertefuldt end behandling med nano lasere.

Genstridige tatoveringer og hvorfor resultatet midlertidigt kan se værre ud end før tatoveringsfjernelse

Fænomenet “genstridige tatoveringer” opstår, når den anvendte laser af en eller anden grund er teknisk utilstrækkelig. Resultatet kan være at hele tatoveringens omrids står tilbage som en “spøgelsesskygge” med dybe og/eller utilstrækkeligt behandlede blækpartikler i huden.

Picosekund lasere kan dog ofte fragmentere blækket til meget små støvpartikler, som hurtigt fjernes af immunforsvaret. Nogle pigmenter er meget små fra starten og kan derfor vanskeligt eller slet ikke fjernes med nanosekund lasere. Hvis laseren er kraftig nok, fjernes dybe tatoveringer selvom tatovøren har haft en “tung hånd”.

Man kan godt opleve “spøgelsesskygger” selvom al blækket er helt fjernet. Det skyldes, at der kan opstå arvæv i huden, som direkte konsekvens af selve tatoveringen – eller endnu værre – tidligere forsøg på at fjerne tatoveringen med en discount laser, som giver ar.

I DermoCosmetic tilbyder vi at behandle arvæv med flere forskellige fraktionerede lasere (nedenfor kan du finde en detaljeret gennemgang af risikoen for at få ar i forbindelse med tatoveringsfjernelse og hvordan disse ar kan fjernes).

Især gamle falmede tatoveringer kan kortvarigt blive tydelige i farverne som følge af behandlingen. Dette skyldes at blækket fragmenterer i all retninger – også op – og derved kortvarigt kommer nærmere hudoverfladen før disse fragmenter fjernes af de hvid blodlegemer.

Hvordan får jeg hurtigt muligt fjernet min tatovering sikkert?

Den hurtigste og mest sikre vej er at vælge at blive behandlet med en Picosekund laser. Helt grundlæggende fragmenterer en moderne picosekund laser tatoveringen til meget mindre fragmenter. Disse støvkorn optages hurtigere af immunforsvaret. Derfor sker fjernelsen i færre behandlinger sammenlignet med tidligere teknologier og intervallet mellem behandlingerne vil ofte være kortere.

Hvad er de største risici ved fjernelse af tatoveringer – og hvordan undgår jeg dem?

Når du får fjernet en tatovering med høj-kvalitets laserudstyr som Discovery Pico, er risikoen for skader på huden minimal. Hvis du får fjernet tatoveringer med laser hos klinikker med gammelt laserudstyr, er risikoen betydelig større.
Ældre laserudstyr, dvs. forældede Q-Switch lasere og Q-Switch nano lasere, efterlader ofte et dårligt resultat. Eksempelvis:

•    Tatoveringen er ikke fjernet helt trods adskillige behandlinger.
•    Det laserbehandlede område fremstår bleget i forhold til den omgivende hud.
•    Skæmmende ar fra behandlingen.

Problemet med at fjerne dybe tatoveringer

Professionelle flerfarvede tatoveringer placeres i flere lag med mørke farver dybt og lyse farver mere overfladisk. Enhver tatovør har sin egen stil og håndelag. Man taler om en “tung hånd” hvis tatoveringen er placeret usædvanligt dybt, og disse tatoveringer har hidtil været svære at fjerne helt.

Kombinationen af kraftige lasere, picosekund pulser og stor behandlingsspot betyder, at vi i DermoCosmetic har mulighed for at behandle stort set alle tatoveringer sikkert og effektivt. Vi anvender Quanta Discovery Pico, den stærkeste medicinske laser, der er mindst dobbelt så kraftig som markedets øvrige picosekund lasere.
Der findes dog eksempler på dybe tatoveringer, ofte tilfælde hvor der er forsøgt ”cover up” og flere lag tatoveringer oven i sammen område af huden, som ikke kan fjernes.

Hvordan undgår jeg at få ardannelse ifm. tatoveringsfjernelse?

Alle professionelle lasere til tatoveringsfjernelse har i dag en relativ flad behandlingsspot – nogle dog bedre end andre. Dette gælder ikke for discount lasere, der er købt over Internettet for nogle få tusinde kroner. Man får hvad man betaler for, og disse discount lasere har ofte “hot spots” som fører til ar og eventuelt blødning under behandlingen.

Ydermere er disse lasere ofte så svage, at man vælger at fokusere spotten ned i et meget lille brændpunkt, blot for at få et minimum af effekt. Resultatet er ofte vabler, ar og typisk et kosmetisk resultat, der er langt værre end den oprindelige tatovering.
DermoCosmetic tilbyder både at fjerne tatoveringen og fjerne arvæv med laser efter tidligere uprofessionelle behandlingsforsøg.

Hvorfor kan jeg risikere at få ar i forbindelse med tatoveringsfjernelse?

Ar opstår, når huden reparerer sine skader. Skader i huden kan f.eks. opstå i forbindelse med en forbrænding (også laserforbrænding ved fjernelse af tatoveringer), akne eller efter et kirurgisk indgreb.

Ar kan også opstå i forbindelse med tatoveringsfjernelse hvis behandleren, for at fjerne dybt placeret farve i huden, har fejlbehandlet det tatoverede område.
Ar består af nøjagtigt det samme protein (kollagen) som det væv, det erstatter. Men arvævet har ikke samme kollagenformation, og kvalitet og funktionsevne i huden i det arrede område er ofte lavere.

Hvad gør jeg hvis jeg allerede har fået ar i forbindelse med tatoveringsfjernelse?

Har du forsøgt at få fjernet tatoveringer med lasere af forældet teknologi eller med anden metode (f.eks. med mælkesyre), har du måske desværre oplevet, at du står tilbage med ar eller misfarvninger. Her kan vi også hjælpe dig. I DermoCosmetic er vi nemlig eksperter i at fjerne ar – også efter tatoveringer. Vi fjerner i dette tilfælde altså ikke selve tatoveringen, men reducerer den skade, der måtte være sket i din hud ved forsøget på at fjerne din tatovering i anden klinik.

Vi anvender vi den veldokumenterede metode til fjernelse eller reduktion af ar med Fractional Laser Erbium: Glass 1540 nm non-abaltiv eller med selve Discovery Pico laseren, der kan foretage en ablativ fraktionering. Som hudlægeklinik kan vi vurdere hvilken metode, der vil egne sig bedst i dit tilfælde.

Hvad hvis jeg har mørk hud og vil have fjernet en tatovering?

Flere af de lasertyper, der generelt anvendes til tatoveringsfjernelse, har meget høj optagelse i hudens naturlige pigment.

Selv moderne picosekund lasere er introduceret med bare én behandlingsfarve, som er helt uegnet til behandling i mørke hudtyper. Hos mørkhudede individer er det særligt vigtigt at have flere aktive lasere at vælge mellem.

Hos DermoCosmetic anvender vi bl.a. Nd:YAG 1064 nm picosekund laser, som har meget ringe påvirkning af naturlig pigment og derfor anses som sikker til brug i alle hudtyper.

Almindelige midlertidige sideeffekter og risiko for bivirkninger ved behandling

Gammel tatovering forsøgt fjernet med mælkesyre, før og efter behandling med Pico laser

Vickie har tidligere fået mælkesyre behandling på gammel tus på anden klinik. Resultatet er ikke særligt pænt. Som man kan se på billedet til højre, er resultatet overbevisende allerede efter 1 behandling med vores Discovery Pico laser. Ved yderligere ca. 3 behandlinger vil tatoveringen forventeligt være helt fjernet.

Når du bliver behandlet med en høj kvalitets Pico laser som Discovery Pico, den type laserapparat vi bruger i DermoCosmetic, er risikoen for skader på huden minimal.

Hvis du er en af de få, der får en allergisk reaktion i forbindelse med fjernelse af din tatovering, kan vi som hudlægeklinik hjælpe dig. Risikoen er dog meget lille.

Når tatoveringen er helt væk, vil mange opleve at huden i det tatoveringsfjernede område er lysere end den omkringliggende (ikke laserbehandlede) hud.

Det skyldes, at laseren i dette tilfælde også har fjernet hudens almindelige pigment. Denne afblegning (hypopigmentering) skyldes, at laseren også har fjernet hudens almindelige pigment. Afblegningen er heldigvis meget sjældent permanent.

Du er meget velkommen til en gratis og uforpligtende konsultation om fjernelse af tatoveringer hos os. Ring på 31 21 64 24 eller send os en mail.

 

 

Skriv en kommentar